Referencer
Udvalg af vores tidligere projekter
Udvalg af vores tidligere projekter
Projektet omfattede en 100% konvertering og gennemgribende renovering af det gamle Tuborg bryghus på Strandvejen i Hellerup – dertil opførelsen af en mindre moderne tilbygning.
Selvom bryghuset havde stået tomt i en årrække og af den grund fremstod i falleret stand, havde ejendommen et væld af særegne, arkitektoniske muligheder, der blot krævede den rette udvikling.
Fra meget tidligt i processen udtrykte Dampskibsselskabet Norden interesse for projektet. Slutproduktet er billede værdigt og viser tydeligt, hvordan transformation med respekt for det eksisterende kan blive helt unikt.
m²
Kontordomicil
Ejendommen består af 3 sammenhængende bygninger centralt beliggende på Østerbro nær Østerbrogade, Søerne, Fælledparken og et stenkast fra Trianglen Metro.
Med facade mod Ryesgade findes der en spændende og effektiv kontorbygning i 6 etager med tagterrasse. Første salen i den tidligere fabriksbygning i gården og de øvre fem etager i den ældre bygning med facade mod Blegdamsvej udgør tilsammen et moderne kontordomicil specifikt bygget til Liewood. I stueplan befinder Salling Group sig med en moderne Netto, der har indgang fra begge veje.
Ejendommen er solgt til et større dansk pensionsselskab.
m²
Retail, kontor
En tidligere industriejendom beliggende i det eftertragtede “Jydekvarter” på Østerbro, og som blev gennemgribende renoveret og udlejet til kontor, fitness og supermarked.
Særligt synes de spektakulære glaspartier, der indlemmer det industrielle look, at falde den åbenlyse iagtager i øjnene – men mere gemt i udviklingen finder man også den større udgravning under parkeringens terræn, der sikrede at lejerens behov blev opfyldt.
Ejendommen er udlejet som hovedkontor til Finanstilsynet.
m²
Blandet erhverv
Ejendommen var en tidligere glasfabrik samt lagerbygning, som blev udviklet til kontor og showroom i baghuset og herskabsboliger i forhuset.
Det industrielle look blev bevaret i ejendommen, som udefra kommer til udtryk ved de meget karakteristiske store og sprossede glaspartier.
Projektet var det første new-yorker inspireret af sin slags i Oskar regi og et afsæt for en række efterfølgende projekter af lignende karakter.
m²
Kontor
Et indre-by udviklingsprojekt, der ikke blot højnede selve ejendommen, men som i høj grad var med til at sætte Pilestræde på københavnerkortet som en livlig og eftertagtet sekundær butiksgade.
Projektet omfattede bl.a. etableringen af Acne’s flagship store “11Pilstræde”, der tager sin inspiration fra Københavns “red light district”, Istedgade. Butikken anses stadig for et af de mere avantgardiske detaillejemål i København.
m²
Retail, kontor
Denne high-street ejendom er beliggende på det yderst attraktive strøg, Købmagergade, og skråt over for stormagasinet, Illum.
Ejendommen blev erhvervet med en mangfoldig lejerbase, der efter endt udvikling blev 100% udskiftet med to stærke lejere i form af Abercrombie & Fitch (A&F) og SAS Institute.
Særligt har retaildelen ved A&F været med til på særdeles positiv vis at løfte Købmagergade og gøre det til det ekstremt attraktive handelsstrøg, som det er i dag.
m²
Retail, kontor
En større ombygning og udvidelse af en række tidligere industribygninger på Nørrebro til uddannelsesbrug for KEA, biograf, café og butik mv.
Området på og omkring Guldbergsgade er i dag en af kernerne på Nørrebro og ulmer af kreativitet, mangfoldighed og et pulserende nyt liv – netop afstedkommet af Empire projektet.
Ejendommen blev solgt på projektstadie inklusive færdiggjort lejekontrakt med KEA.
m²
Uddannelse mv.
Et lettere arkitektonisk mesterværk af Entasis, hvor ejendommen blev skræddersyet som domicil til Lager, Post & Servicemedarbejdernes Forbund.
De mørke og på sin vis brutale betonsider af ejendommen får lov til at være mørke, mens de lyse modsat sørger for det rigtige lysindfald og i samvær af varmere materialevalg, giver den nødvendige og interessante kontrast.
m²
Kontordomicil
Ejendommen, hvor det gamle kooperative mejeriselskab ”Mælkeriet Enigheden” havde til huse, blev i 2006 overtaget i en lettere forfalden stand.
Qua dets tidligere anvendelse som mejeri var der en række specielle og unikke karakteristika ved arkitekturen, som blev bragt med ind i udviklingsprocessen og i nogen tilfælde sågar fremskønnet.
Ånden fra de gamle mejerilokaler florerer stadig gennem de hvide fliser fra produktionshallerne, som blev bevaret både indvendigt og udvendigt, og skaber på den vis en klar rød tråd for bygningen.
m²
Kontor, fitness
Denne ejendom fra 1934 ligger i det historiske Nordvest område, der er præget af en bygningsskare med industrielt og moderne fabriksarkitektur.
I 1993 blev bygningen fredet grundet dets klare funktionalistiske træk både indvendigt og udvendigt.
Ved overtagelsen i 2004 havde Oskar Group for øje gennem hele renoveringsprocessen, at bevare disse træk samtidig med at modernisere bygningen, så den kom til at leve op til nutidens standarder indenfor funktionalitet og bæredygtighed.
I dag udspringer det velrenommerede arbejde fra Oskar Groups tidligere partner, Rasmus Friis (Tetris), herfra bygningen.
m²
Kontor
Det seneste af en række new-yorker prægede projekter i Oskar regi, hvor en tidligere varehus-/industriejendom er blevet konverteret til moderne og tidssvarende kontorer.
Ejendommen er beliggende i erhvervsområdet Vibeholm og udviklingen foregik i en partnerskabsstruktur med en større dansk pensionskasse.
m²
Kontor